Burt Kwouk 1930-2016

Debat om ikke-danske film og skuespillere.

Redaktør: Henrik

Besvar
poul s
Forum Eliten
Forum Eliten
Indlæg: 868
Tilmeldt: tirs 10. sep 2013 20:52
Køn (Mand/Kvinde): Mand
Geografisk sted: København S

Burt Kwouk 1930-2016

Indlæg af poul s » tirs 24. maj 2016 20:27

Og hvem er så det? - tænker de fleste sikkert.

Men hvis nu jeg siger Cato fra 7 "Lyserøde panter"-film + andre Peter Sellersfilm
og 3 James Bond-film samt medvirken i Dr. Who.

Kinesisk af udseende og etnicitet opvoksede han i Shanghai, og blev ofte typecastet som bandit
eller skummel morder. Han kom heldigvis hurtigt over i den lystige genre.

England var dog hans base, og når man ser hans CV, har han virkelig gjort det glimrende
i over 60 år.

Han havde en meget sigende ansigtsmimik, hvilket gjorde ham populær hos publikum.
Desuden havde han en komisk selvironi. Han udnyttede sin etniske baggrund på den
mest charmerende vis.

Det sidste jeg så ham i, var en engelsk sitcom "Last of the Summer Wine", 2002-10. Seriens humor
fandt ikke rigtig nåde for de danske programredaktører på parnasset, men de viste dog nogle episoder
under titlen "Den sidste sommervin".

Jeg så dog alle afsnittene på det hedengangne BBC Prime og morede mig kongeligt. Gennemsnitsalderen
på de mange medvirkende var ca. 75 år, men hold da op hvor spillede de godt.

Endnu et ansigt der vil blive savnet.

Hilsen Poul

Besvar