Råstyrke fra Hollywood

Debat om ikke-danske film og skuespillere.

Redaktør: Henrik

Besvar
dafito
Forum Eliten
Forum Eliten
Indlæg: 799
Tilmeldt: tirs 11. dec 2012 23:31

Råstyrke fra Hollywood

Indlæg af dafito » ons 5. okt 2016 20:45

Der findes ikke mange, som med styrke og stemmeføring kan fange et publikum - Clint Eastwood har haft styrken i flere film. Jeg vil vove det ene øje på Christian Bale - selvom han næppe når Clint Eastwood til sokkeholderne. Harrison Ford er en anden - men han har nok haft sit filmforår. Alt imens Sean Connery også har gjort sit på filmlærredet.

- Med denne lille vandring i råstyrke, så lad dette være en inspiration til filmens verden :)

poul s
Forum Eliten
Forum Eliten
Indlæg: 868
Tilmeldt: tirs 10. sep 2013 20:52
Køn (Mand/Kvinde): Mand
Geografisk sted: København S

Re: Råstyrke fra Hollywood

Indlæg af poul s » tors 6. okt 2016 22:03

dafito skrev:Der findes ikke mange, som med styrke og stemmeføring kan fange et publikum - Clint Eastwood har haft styrken i flere film. Jeg vil vove det ene øje på Christian Bale - selvom han næppe når Clint Eastwood til sokkeholderne. Harrison Ford er en anden - men han har nok haft sit filmforår. Alt imens Sean Connery også har gjort sit på filmlærredet.

- Med denne lille vandring i råstyrke, så lad dette være en inspiration til filmens verden :)
Jeg forstår dit længselssuk efter nye spændende mandlige skuespillere - og deres stemmeføring.

De tre herrer du nævner hører snart fortiden til, og jeg har jo også en kæphest mht. de gamle (uuddannede mandlige
skuespillere), der gav så meget ekstra til deres personlighed, da de havde prøvet en masse i livet før de valgte film-
vejen. De havde en anden stemmeføring og et andet blik i øjet. Det lyder måske tosset, men prøv at sammenligne
Robert Mitchum med Tom Cruise?

Nu om dage kommer de nye amerikanske skuespillere lige fra High School/College. Har de gået på skuespilskoler
eller dance academies, er det som regel de samme steder, så deres præstationer minder rigtigt meget om hinanden.
Derfor er det meget befriende, når et nyt ansigt yder noget ud over det sædvanlige komik/drama.

Jeg tror, at mange amerikanske instruktører gerne vil undgå de stereotype hjemlige skuespillere, hvorfor man ser så
mange udenlandske skuespillere i A-film - briterne er foretrukne (selv i hovedroller), ikke sandt?
Aldrig har så mange britere vundet Oscars for at medvirke i Hollywood-producerede produktioner.

Og jeg giver dig ret. Det er svært at se store stjerner med små stemmer, f. eks Leonardo DiCaprio.
Jeg har ganske enkelt svært ved at tage ham alvorligt - og det er en skam, da han medvirker i meget velskrevne film
med de store instruktører bag kameraet.

I de sidste mange år, har de dygtige lydteknikere og -klippere kunnet manipulere skuespillernes stemmer, så de taler
en oktav højere eller lavere, afhængig af karakteren. Det skal gøres med omtanke, for det er helt latterligt, hvis en
figur taler med én stemmeføring først i filmen og en anden senere i filmen. Skuespillernes "præstationer" har aldrig
været nemmere at ændre/forbedre/udskifte som nu om dage.
Jeg forstår godt, at lydfolkene har fået deres egne kategorier ved den årlige OSCAR-uddeling.

Apropos:
Lægen fraråder mig befordring pr. fly, så jeg har ikke været i London i nogle år, men sidst jeg var der, betalte jeg
prisen for et 5-stjernet hotel på Piccadilly. En dag vi skulle med elevatoren op til vores hummer, mødte vi Jake
Gyllenhaal, der sludrede med en mandlig bekendt. Jeg lyver ej - han lød som Simon-Emil Ammitzbøll!

That´s Life, Poul

Besvar