Jacob Ludvigsen 1947-2017

Debat om danske skuespillere og andre filmfolk

Redaktør: Henrik

Besvar
Peter Ulstrup
Forum Specialist
Forum Specialist
Indlæg: 341
Tilmeldt: søn 24. feb 2013 13:16

Jacob Ludvigsen 1947-2017

Indlæg af Peter Ulstrup » man 10. apr 2017 21:20

Tilbage 60'erne var der en populær radioudsendelse, der hed 'I ro og mag især for ældre lyttere'. Det var derfor nærliggende for Jacob Ludvigsen, Jesper Klein og Gotha Andersen at kalde deres radioudsendelse for 'I huj og hast især for yngre lyttere'.

Her spillede Gotha Andersen lærer Oskar Wildenvej Madsen, medens Jesper Klein og Jacob Ludvigsen var skoleeleverne, som selvfølgelig sagde De til lærer Madsen.

Senere kom 'Radio Tirana', der så vidt jeg husker blev stoppet af en protest fra Albanien samt Radiorådet.

Det var noget af det, jeg talte med Jacob Ludvigsen om, da han en dag i januar 2015 besøgte byggeriet af Korsbæk på Bakken.

Jacob Ludvigsen lagde ikke skjul på, at han savnede sine legekammerater fra dengang.

Jacob Ludvigsen døde efter kort tids sygdom den 2.april.

Venlig hilsen Peter
Vedhæftede filer
Korsbæk på Bakken 021214-170215 441.JPG
Korsbæk på Bakken 021214-170215 441.JPG (123.71 KiB) Vist 2417 gange

poul s
Forum Eliten
Forum Eliten
Indlæg: 868
Tilmeldt: tirs 10. sep 2013 20:52
Køn (Mand/Kvinde): Mand
Geografisk sted: København S

Re: Jacob Ludvigsen 1947-2017

Indlæg af poul s » fre 14. apr 2017 01:10

Sjovt indlæg og knippelgodt privatfoto.

Han havde jo ikke meget med film at gøre, men han gjorde sig godt i medierne, og havde en meget bred viden og fantasi.

Som søn af en borgerlig Gentofte-familie, blev han luksushippie, og var med til at bryde loven, ved at være medstifter af Christiania.

Christiania udviklede sig hurtigt i en retning, han ikke brød sig om, og han vendte tilbage som en salonkommunistisk formidler indenfor
flere kunstarter og alle medier. Han beholdt sit udseende fra 70erne, så han var hurtig genkendelig (ligesom Jens Jørgen Thorsen).

Han var altid begavet at høre på, men jeg må indrømme, at jeg blev overrasket, da jeg så ham i en småborgerlig familiequiz på TV.
Var det Jarlens Quizshow på TV2 Charlie?

Jeg er sikker på, at mange mennesker har lært noget af ham.

Ham Poul

Brugeravatar
Jan50
Forum Specialist
Forum Specialist
Indlæg: 374
Tilmeldt: tors 4. jul 2013 19:44

Re: Jacob Ludvigsen 1947-2017

Indlæg af Jan50 » fre 14. apr 2017 16:55

Mon denne rolle, som Gotha spillede i radioen dengang, altså lærer Oskar Wildenvej Madsen, har inspireret Gotha til nogle år senere at spille elev i stedet for lærer, i udsendelserne i tv, i ”Flid, fedt og snyd”, og med Merete Methling som lærerinden?

Venlig hilsen

Jan

Peter Ulstrup
Forum Specialist
Forum Specialist
Indlæg: 341
Tilmeldt: søn 24. feb 2013 13:16

Re: Jacob Ludvigsen 1947-2017

Indlæg af Peter Ulstrup » fre 14. apr 2017 22:09

En enkelt film er Jacob Ludvigsen krediteret for på siden danskefilm.dk, men det var bag kameraet som PR. Forbindelsen til film er nok nærmere reklamefilmen. Hvem husker ikke reklamen for en sodavand fra Tuborg. I øvrigt det eneste danske sodavandsmærke - der har overlevet tiden efter, at de amerikanske mærker har holdt sit indtog hos Carlsberg - Tuborg.

Jacob Ludvigsen var medredaktør på "Korsbæk Tidende", der blev uddelt ved indvielsen 30.april 2015. Det var også i den egenskab, at han var inviteret med.

På vedlagte billede ses han i et af Korsbæks udskænkningssteder.

Gotha Andersen var uddannet skolelærer med arbejdssted på Sundbyøster Skole på Amager*, så mon ikke han evnet både at kunne spille elev og lærer.

*Kildehenvisning: "Illustreret Familie Journal" nummer 17 fra 1971 side 54.

Venlig hilsen Peter
Vedhæftede filer
Indvielsen af Korsbæk på Bakken 30.april 2015.JPG
Indvielsen af Korsbæk på Bakken 30.april 2015.JPG (211.21 KiB) Vist 2385 gange

Bruun
Forum Eliten
Forum Eliten
Indlæg: 568
Tilmeldt: lør 21. dec 2013 16:37

Re: Jacob Ludvigsen 1947-2017

Indlæg af Bruun » fre 12. jan 2018 11:29

Jeg kan huske at jeg har set ham som meningsdanner i nogle tv-programmer, sikkert så noget som Nyhederne, Aftenshowet osv.

Besvar