HEVEM INDFØRTE "NU KAN JEG LAMMEFJORDEN SE" I TURNÉBUSSER?

Debat om danske skuespillere og andre filmfolk

Redaktør: Henrik

Besvar
jensdue
Indlæg: 49
Tilmeldt: tors 20. jun 2013 16:46

HEVEM INDFØRTE "NU KAN JEG LAMMEFJORDEN SE" I TURNÉBUSSER?

Indlæg af jensdue »

I 1959 var det en fast tradition i hvert fald på Kay Abrahamsen-turnéen, at når turnébussen nærmede sig Vejle, skulle vi synge:

Nu kan jeg Lammefjorden se. Bølgerne ruller, bølgerne ruller.
Det er en fornøjelsé. Bølgerne ruller, bølgerne ruller.
Måtte man den engang udtørre, - blev det for Sjælland en frygtelig sørre.
Bølgerne ruller, bølgerne ruller. Se dog, hvor nydeligt bølgerne ruller!

Det er prinsessens sang i "Svend. Knud og Valdemar", som jo opføres af et turnéselskab. Bodil Udsen sang den i tv-udgaven.

Kan nogen af jer få opklaret, om andre turnéselskaber havde samme tradition? Hvor gammel den er, og hvem der indførte den?

2: Min søster Merete Due fastslår, at de også sang "Lammefjorden" på Harald Jørgensens turné i 1952/53. Hun mener, at man havde overtaget traditionen fra Gerda Christophersen-turnéerne, og at de fleste turnéer brugte den. Hun mindede mig om, at de sang den, før de kom til alle de byer, de skulle spille i, og nu husker jeg, at det gjorde vi også (hvis vi ikke var for søvnige).
At jeg husker Vejle bedst skyldes: 1: De smukke omgivelser. 2: At vi overnattede dér, når vi spillede i småbyer i omegnen. 3: At vi skuespillere fik rabat i det fine, nybyggede Hotel Australia.,Vejles eneste højhus dengang.
Filmen "Og så er der bal bagefter" handler om den tids turnéer. Merete tror, at sangen bruges dér; men vi har ikke filmen.
Besvar